Gymnastik sæson 2024/2025.

Tilmeldingen er nu åben og sker som altid via Halbooking

Motorik sjov 4-12 år

Med vægt på gymnastik/bevægelse vil timen være tilrettelagt med fokus på børnenes fysiske og psykiske formåen. Timen vil være meget struktureret, forudsigelig og med mange gentagelser. Vi skal have sved på panden og pulsen op, slappe af og mærke hinanden – fokus er at bruge hele kroppen og have det “sjovt” sammen med de andre børn. Redskabsbane med forskellige redskaber vil børnene også få kendskab til i løbet af perioden. Hvis dit barn har brug for dig i salen, er du selvfølgelig velkommen.

  • Tid

    Mandag kl. 16.15-17.00

  • Sted

    Pigernes Gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktører

    Karin F. Kristensen og Marianne Christensen

Dansemix 2.-5. klasse

På Dansemix-holdet lærer man at danse til meget forskellig slags musik. I dansetimerne bruger vi tid på at øve grundlæggende danseteknikker, hvor det enkelte barn bliver udfordret, men barnet lærer også at udvikle sig. Vi bevæger os både til musikken, og spændende og sjove danselege. På holdet kan man forvente, at niveauet tilpasses til det enkelte barn, og derfor kommer børnene til at få kendskab til flere forskellige dansestilarter, så det ikke bliver for ensartet. Dansemix-holdet er derfor et hold for både begyndere og let øvede.

  • Tid

    Mandag kl. 16.45-17.45

  • Sted

    Drengenes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Signe Vassard Krogh

Spillopper årgang 2019

På vores hold skal vi ikke kun lave spillopper. Vi skal også styrke det sociale og koncentrationen, have sved på panden igennem gymnastik, sanglege, leg med forskellige håndredskaber, og så skal vi lave en masse redskabsbaner, der udvikler og styrker grov motorikken og kropsbevidstheden. Vi vil ikke have bane hver gang, men veksle imellem de ovenstående aktiviteter fra gang til gang.

  • Tid

    Mandag kl. 17.05-18.00

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktører

    Karin F. Kristensen og Marianne Christensen

Far, mor og barn årgang 2022

Er du 2 år? Vil du gerne gå til gymnastik? Vil du gerne have mor eller far med til gymnastik? Hvis ja, er det her holdet til dig og dine forældre. Holdet er for alle, der kan lide at tumle, trille, kravle, hoppe og lege – såvel barn som voksen. På dette hold vil I få en masse kvalitetstid sammen, mens I bevæger kroppen. Børnene vil blive udfordret og måske også udvikle sig både motorisk, sanseligt, fysisk og på fantasien. Som forældre er man lige så meget med som børnene – I går sammen til gymnastik! Så hvis I er klar på at få nogle gode oplevelser sammen, og generelt bare have det sjovt, skal I komme og være med. Tilmeldingen gælder et barn og en voksen. Det er dog muligt at man kan skifte mellem f.eks. mor og far fra gang til gang. Vi glæder os til at se jer!

  • Tid

    Tirsdag kl. 16.10-16.55

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    600 kr.

  • Instruktør

    Michelle Hermansen

Krudtugler årgang 2020-2021

Krudtuglerne er for både piger og drenge fra årgangen 2020-2021, som er klar på at mødes hver tirsdag til gymnastik uden forældre. Gymnastiktimerne vil hver tirsdag bestå af velkomstsang, div. sanglege, rim og remser og en masse forskellige lege og redskabsbaner. Målet med gymnastiktimerne er at få et smil på læben og sved på panden, mens vi har det mega fedt, er sociale og udvikler/udfordre vores motoriske grænser. Vi glæder os til at se Jer!

  • Tid

    Tirsdag kl. 17.10-18.10

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Lisa Nørgaard

Far, mor og barn årgang 2021

Skal du gå til gymnastik hver onsdag med dit barn? Vil du opleve en fælles glæde ved at I er aktive sammen? Så skal du komme til gymnastik far/mor og barn 3 år, hver onsdag kl. 16.15-17.00. Målet er at vi skal lege og have det sjovt, imens vi udfordre os selv på redskabsbane, med små håndredskaber, rim/remser, sanglege og god musik. Vi skal have det sjovt med at bruge vores kroppe sammen. Vi starter timen med en goddag sang og slutter timen med en High-five. Tilmeldingen gælder et barn og en voksen. Det er dog muligt at man kan skifte mellem f.eks. mor og far fra gang til gang. Vi glæder os til nogle aktive timer sammen med jer.

  • Tid

    Onsdag kl. 16.15-17.00

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    600 kr.

  • Instruktører

    Katharina Karmark Pedersen og Stella Hansen

Spire til Spring 1. klasse + onsdag

  • Tid

    Onsdag kl. 17.05-18.00

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Mie Bech Sørensen

Høvdingebold unge/voksne 12+

Bruger din teenager også for meget tid foran computeren og mobilen?
Tag kampen op med dem i en omgang høvdingebold!!

Det er en oplagt måde at få rørt sig på, samt have det super sjovt med de større børn i familien.

Gør jer klar til kamp!!

VI SES 🙂

  • Tid

    Onsdag kl. 18.15-19.45

  • Sted

    Drengenes gymnastiksal

  • Pris

    250 kr.

  • Instruktør

    Mie Bech Sørensen

Start Spring 0. klasse

Velkommen til dig som går i 0.klasse og ønsker at prøve kræfter med basis øvelser til spring og lidt sving/rytme.
Vi vil øve efter at kunne mestre koldbøtter (forlæns og baglæns), håndstand (stå på hænder) og vejrmølle.
Er du allerede sikker i disse øvelser kan vi sagtens ta’ dig videre derfra, men basis øvelserne er det vigtigste til at starte med.
Vi vil samtidigt bruge tid på forøvelserne dertil samt styrke for at få ekstra styr på øvelserne.

Træningen kan derfor se forskellig ud fra gang til gang alt efter hvad vi arbejder med.
Vi vil dog bestræbe os på så meget forudsigelighed som muligt på opbygningen af træningen så dette giver en tryghed for dig som gymnast.
Dette betyder også, at hvis du deltager bedst ved, at have en voksen ude på sidelinien, så er de velkommen til dette. Du skal være tryg ved at gå til gymnastik hos os.

Træningen vil foregå både gennem leg, øvelser, styrke og fælleskabet på holdet da vi funger bedst når vi støtter hinanden og mærker opbakning.

  • Tid

    Torsdag kl. 16.15-17.15

  • Sted

    Hal B, Assentofthallen

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Maria Stewart

Vildbasser årgang 2020-2021

Vildbasse holdet er for piger og drenge fra årgang 2020-2021, som er klar til en masse sjov i gymnastiksalen uden forældre.
Gymnastiktimerne vil bestå af sanglege, rim og remser og en masse forskellige lege og redskabsbaner. Vi håber at få et smil på læberne og sved på panden.
Vi glæder os til at se Jer!

  • Tid

    Torsdag kl. 16.30-17.30

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktører

    Michelle Olesen og Anne Olesen

Dansefiduserne 5-7 år

Danseholdet til de 5 – 7 årige (årgang 2017-2019) som elsker at danse og bevæge sig til musik.

Der vil ikke være store redskaber, men vi vil benytte diverse små redskaber, ribber og reb som der er i salen til vores lege og dans til musikken. Jeg vil sørger for gentagelser og faste rutiner hver gang. Blandt andet med fast velkomstsang/-dans og samme roligt afslutningsnummer. Selvfølgelig vil der komme nye danse og lege igennem sæsonen mixet med de faste aktiviteter.

For at få den bedste kontakt med børnene, vil alle timer være uden deltagelse af andre voksne end mig som instruktør. I er velkomne til at vente i omklædningsrummet eller gå en tur imens.

Børnene vil blive udfordret på deres sanser og motorik igennem en masse dans, grin, sanglege, rim og remser, og de vil komme til at mærke tempo skift på deres kroppe igennem hele timen.

Jeg glæder mig til at byde jer velkommen til endnu en sæson på Dansefiduserne.

  • Tid

    Torsdag kl. 16.30-17.30

  • Sted

    Drengenes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Naja Nygaard

Spire til Spring 1. klasse + torsdag

Spire til spring er et hold for helt nybegynder og let øvet springer. Vi lærer seje spring helt fra bunden, så som salto, kraftspring, flikflak osv. Det er et hold hvor der er plads til ALLE og et super sammenhold. Det handler om at have det rart og rigtig sjovt, og det har vi på dette hold.

OBS! På begge springhold vil den enkelte gymnasts niveau blive vurderet ift., om man passer bedst på Spire til Spring eller Springerne. Dette gøres for både at tage hensyn til den enkelte gymnasts oplevelse og udbytte af træningen, men også for holdet som helhed.

  • Tid

    Torsdag kl. 17.00-18.15

  • Sted

    Hal B, Assentofthallen

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Mie Bech Sørensen

Springerne 3. klasse+

Springerne er et hold sammensat af både drenge og piger. Holdet er til dig, som selv kan lave en salto og lande på benende, og som gerne vil øve og lege med springgymnastik. Vi vil som udgangspunkt have fokus på styrketræning, simple sving, lidt smidighed og en god omgang spring. Holdet er til dig, som har en masse krudt i røven, som har et godt gåpåmod, som tør at udfordre sig selv og som gerne vil have smil på læben i 1,5 time hver torsdag. Vi glæder os til at se jer!

OBS! På begge springhold vil den enkelte gymnasts niveau blive vurderet ift., om man passer bedst på Spire til Spring eller Springerne. Dette gøres for både at tage hensyn til den enkelte gymnasts oplevelse og udbytte af træningen, men også for holdet som helhed.

  • Tid

    Torsdag kl. 17.20-18.50

  • Sted

    Hal B, Assentofthallen

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktører

    Martin Tost Hansen og Mikkel Jul

Jump4Fun

Kom til Jump4fun i SIF Assentoft – vi laver forhindringsbaner, sjove boldspil og lege, samarbejdsøvelser og meget mere.

Vi tager godt imod dig
Kom til prøvetræning og mærk om det er noget for dig.
Jump4fun holdet er for børn og unge mellem 7-13 år, der ikke har fundet den idræt, som lige passer til dem eller mangler et frirum, hvor der er fokus på og plads til den enkelte.
På vores hold bliver dit barn taget godt imod, og man behøver ikke at kunne noget bestemt for at være med.
Børn der går til Jump4fun siger, at det er sjovt og lidt hårdt. Og at de er blevet mere aktive, har fået nye venner og mere selvtillid.

  • Tid

    Torsdag kl. 17.40-18.35

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Mette Bonde Nielsen

Hoppelopperne

Hoppelopperne er til drenge og piger i alderen 4-5 år, der er vilde med baner og hop. Vi skal udfordre os selv, til at prøve nye ting af på banen. Og vi skal prøve kræfter med spring i trampolinen.

Vi glæder os til at se dig til en time med gang i den.

  • Tid

    Fredag kl. 16.00-17.00

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    550 kr.

  • Instruktør

    Stella Hansen og Martin Hansen

Tumletid årgang 2023

Dette hold er søndage i lige uger.

Tumletid er en fantastisk måde at lade børnene udforske og lege på. Vi har fokus på motoriske udvikling og plads til at tumle rundt, lege og have det sjovt

Vi vil bla. lave

– Forskellige rim og remser
– Gode forældre/barn øvelser
– Lege med rekvisitter
– Lege med fuld fart
– Vilde redskabsbaner

Kom og giv dit barn masser af tumletid, så det kan vokse og udvikle sig på en sjov og sund måde.

Holdet er kun for det tilmeldte barn og 1-2 forældre. Søskende er derfor ikke velkomne.

  • Tid

    Søndage kl. 9.30-10.15

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    100 kr.

  • Instruktører

    Jeanette Tost og Kennie Tost

Far/mor/barn 2022 + 2023

Grundet stor efterspørgsel til vores Far, mor og barn har vi oprettet dette hold. Holdet mangler dog et instruktørteam, hvorfor vi håber et par forældre er klar på opgaven. Vi er klar med kurser mm. for at hjælpe jer godt i gang. Så er erfaring er ikke et must 😉

Holdet er kun for det tilmeldte barn og 1-2 forældre. Søskende er derfor ikke velkomne.

  • Tid

    Søndag i lige uger kl. 10.30-11.15

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    600 kr.

  • Instruktører

    Laila Emdal

Zumba

“Kom og vær med” – Zumba er for alle – uanset fysik, alder, køn mv. Det kræver ikke andet, end at du har lyst, er åben og nysgerrig. Musikken er inspirerende, og trinene er nemme. Vi skal have det sjovt, samtidig med at vi træner konditionen, balancen og samarbejdet mellem hjerne, ben og arme. Træningen består af opvarmning, bevægelser til at øge pulsen, mindre danse-serier og afslutningsvis udstrækning af krop og muskler.

  • Tid

    Mandag kl. 18.00-18.50

  • Sted

    Drengenes gymnastiksal

  • Pris

    650 kr.

  • Instruktør

    Iveta Lykke Sønderbo

Jumping Fitness mandag

Hvad er Jumping Fitness? Jumping Fitness er en sjov motionsform, som foregår på specielt udviklede Jumping PROFI trampoliner, og instruktørerne er uddannet ved Jumping Fitness Danmark.

Stort set alle kan deltage i Jumping Fitness uanset alder og køn. Der er kun få undtagelser, hvor man slet ikke må hoppe:

  • Vægt over 120 kg, dette pga. belastning på knæ og andre led.
  • Alle gravide, uanset hvor langt man er henne. Der skal gå minimum 6 måneder efter fødslen, eller hvad lægen anbefaler til den enkelte.
  • Takket være trampolinens bløde affjedring er denne motionsform også velegnet til genopbygning efter skader, da kroppen ikke belastes på samme måde som ved hop og løb. Flere deltagere har oplevet at de kunne jumpe, men ikke løbe.

Timen er bygget op med simple trin og koreografier. Du får rørt kroppen på en ny og sjov måde. Man bestemmer selv, hvor meget “gas” man giver den undervejs. Til slut i timerne er der styrkeøvelser + udstrækning. Jeg arbejder på, at vi altid får en svedig, sjov og hyggelig jumping time.

VIGTIG INFO: Der må kun hoppes i indendørssko, ikke bare tæer eller strømpefødder. Husk drikkedunk + håndklæde.

  • Tid

    Mandag kl. 18.15-19.15

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    5 klip 175 kr.

    10 klip 300 kr.

  • Instruktør

    Anette Bang

HIT

Vil du gerne virkelig “bankes igennem” og kunne mærke effekten af din træning? Så er HIT noget for dig. 50 minutters højintensitetstræning med cardio og styrke. Timerne vil variere mellem cirkel/stationstræning og holdtræning – begge variationer vil indeholde øvelser med høj puls og styrke, samt masser af smil og sved på panden.

  • Tid

    Mandag kl. 19.30-20.30

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    650 kr.

  • Instruktør

    Lone Johansen

Styrk din krop

Velkommen til vores energifyldte hold, hvor vi sørger for at få pulsen op og smilet frem! Vi træner hele kroppen på én gang, så du kan se frem til en effektiv time, der rammer både de store og små muskelgrupper – inklusive lattermusklerne!

Vi mødes hver tirsdag fra kl. 18:30 til 19:30 i pigernes gymnastiksal på skolen. Startdatoen er tirsdag i uge 34 og vi fortsætter træningen frem til min. midt i marts 2025.

Træningen kan variere fra ryg- og mavetræning til cirkeltræning, tabata, balanceøvelser og alt muligt andet, som vi finder på. Vi garanterer en sjov træningstime med masser af godt humør og måske en smule sved på panden. Alle er velkomne, da vi tilbyder træning på flere niveauer.

Vores hold er perfekt til dig, der ønsker en alsidig træning med vejledning og motivation fra os instruktører, Lisa og Karin. Tag hustruen, manden, en ven, nabo eller bare en, der trænger til lidt motion med – jo flere vi er, jo sjovere bliver det!

Vi glæder os til at se dig til en træningstime fyldt med energi og fællesskab. Ses vi ikke? Lisa og Karin

  • Tid

    Tirsdag kl. 18.30-19.30

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    650 kr.

  • Instruktører

    Lisa Nørgaard og Karin Sørensen

Jumping Fitness onsdag

Hvad er Jumping Fitness? Jumping Fitness er en sjov motionsform, som foregår på specielt udviklede Jumping PROFI trampoliner, og instruktørerne er uddannet ved Jumping Fitness Danmark.

Stort set alle kan deltage i Jumping Fitness uanset alder og køn. Der er kun få undtagelser, hvor man slet ikke må hoppe:

  • Vægt over 120 kg, dette pga. belastning på knæ og andre led.
  • Alle gravide, uanset hvor langt man er henne. Der skal gå minimum 6 måneder efter fødslen, eller hvad lægen anbefaler til den enkelte.
  • Takket være trampolinens bløde affjedring er denne motionsform også velegnet til genopbygning efter skader, da kroppen ikke belastes på samme måde som ved hop og løb. Flere deltagere har oplevet at de kunne jumpe, men ikke løbe.

Timen er bygget op med simple trin og koreografier. Du får rørt kroppen på en ny og sjov måde. Man bestemmer selv, hvor meget “gas” man giver den undervejs. Til slut i timerne er der styrkeøvelser + udstrækning. Jeg arbejder på, at vi altid får en svedig, sjov og hyggelig jumping time.

VIGTIG INFO: Der må kun hoppes i indendørssko, ikke bare tæer eller strømpefødder. Husk drikkedunk + håndklæde.

  • Tid

    Onsdag kl. 18.30-19.30

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    5 klip 175 kr.

    10 klip 300 kr.

  • Instruktør

    Winnie Bondemose Hansen

Step/toning

Holdet er en blanding af cardio træning på step bænk og tooning øvelser med egen kropsvægt eller redskaber til god musik. Sjovt og givende!

  • Tid

    Torsdag kl. 18.45-19.45

  • Sted

    Pigernes gymnastiksal

  • Pris

    650 kr.

  • Instruktør

    Helene Kjeldsgaard